Marian Geller

Aalborg får vagttandlægeklinik

2009-11-10T15:08:14Z

Formand for Tandlægeområdet Marian Geller (V), glæder sig over det er lykkedes at få ny vagttandlægeordning i Nordjylland med fast placering af klinikken i Aalborg.

Ny vagttandlægeordning har været længe under vejs. Men det er nu endelig lykkedes at få forretningsudvalgets accept, nu skal den så på Regionsrådsmødet d. 26 november. Der har ikke tidligere været modstand imod ordningen. Nu får ingen borgere længere end 1 1/2 times kørsel, før har det været sådan at alle tandlægerne på skift havde vagt, og der var langt fra Hadsund til Hirtshals. Der bliver også fast telefonordning, således vi ikke får fejl som tidligere. En god ordning som jeg ser frem til at få implemeneteret.

Borgerligt valgmøde - 10. november kl 11 i Vester Hassing og kl 12 i Hals

2009-11-10T09:32:37Z

Marian Geller (V) og Thomas Krarup (C) mødes på Vester Hassing Torv og Hals - borgerne vil vide om de borgerlige står sammen, og vil være et modstykke til det den røde blok i Aalborg Byråd. De vil også vide hvor de to partier så kan stå sammen fremover. Borgere har henvendt sig, fordi de ikke kan se forskellen på den røde lejr og den blå/grønne lejr - vi vil fortælle dem, de tager helt fejl - der er forskel!

Mindre skoler kan bruges til udvikling i stedet for afvikling!

2009-11-05T08:59:19Z

Marian Geller byråds- og regionsrådskandidat ser udviklingsmuligheder for de små skoler!

Det er trættende at læse, at mindre skoler ikke kan levere varen, og de dermed trues med lukning. For det er et faktum på landsplan, at forældre vælger de små skoler, hvis dette er en mulighed i nærområdet. I de store byer, hvor der er en privat skole, vælger mange forældre de store skoler fra. Og det gør de jo kun, hvis skolens faglige niveau opleves som godt. For os er det et væsentligt element i debatten, at skolernes fremtid skal være hvad forældrene ønsker for deres børn.

Mindre skoler har betydning for det fælles pædagogiske arbejde i kommunerne. De mindre skoler kan tilknyttes specialklasser, de kan fungere som aflastning for store skoler, de kan udbyde specialtilbud til undervisningen på grund af beliggenhed og i det hele taget udvikle sig i fællesskab med overbygningsskoler. Der findes gode eksempler på små skoler, der trods små budgetter med kreativitet og originale ideer kan tilbyde topmoderne og visionær undervisning. Mindre skoler kan medvirke til kvalitetsudvikling, derfor er det min holdning, at mindre skoler kan bruges til udvikling i stedet for afvikling.

Desuden er de små skoler I landdistrikterne livsnerven for de mindre landsbyer, og forsvinder skolen, ses der hurtigt manglende vækst, og byerne dør langsomt. Derfor må man her i stedet gå den modsatte vej, og hjælpe de landsbyer hvor man ser faldende elevtal, med at få vækst. Det kan ske igennem byfornyelse og attraktive, billige grunde der kan lokke unge børnefamilier til området.

Der skal samtidig ikke være tvivl om, at jeg vægter fagligheden højest. Vores pointe er, at den kan man også levere lokalt, hvis man gives de rette rammer. Så lang tid forældrene og lokalområdet bakker op om den lokale skole, så bakker vi op om den lokale skole.

Vi går ind for at styrke den personlige frihed og det frie valg. Vi går ind for at styrke vores forebyggende arbejde indenfor børne-ungeområdet, her spiller små skoler en større rolle, som på længere sigt vil betyde besparelser.

Debatmøde - Aalborghallen

2009-10-31T13:56:54Z

Debatmøde om Taxierhvervets fremtid i region Nordjylland! Er det et farvel til Taxi?

Paneldeltagere:

Regionsrådsmedlem, byrådskandidat Marian Geller (V)

Rådmand Thomas Kastrup Larsen (S)

Folketingskandidat Knud Kristensen (K)

3F formand Arne Nielsen

Slut med minuttyrranni

2009-10-28T11:22:20Z

Der må nye styringsredskaber i Hjemmeplejen

Marian Geller

Udviklingssygeplejerske, MEVO

Regionsrådsmedlem (V)

Regions- og byrådskandidat

http://www.mariangeller.dk/

Der er kommet alt for lidt ud af de senere års voldsomme debat om ældreplejen. Den store udfordring er at gøre ældreplejen til en attraktiv arbejdsplads, at få beslutningstagerne til at forstå hvad et omsorgsfag egentlig er, og få gjort op med forældede styringsredskaber som minutregistreringerne i plejen (minuttyranniet).

Debatterne i medierne om minuttyranni i hjemmeplejen og senest debatten om omsorgssvigt og dårlig tone, har de sidste ti år haft deres faste plads i medierne. Hver gang reagerer politikerne, men alligevel er der kommet forbavsende lidt ud af de senere års diskussion.

Vi bliver meget berørt af de svigt, der fortælles om i medierne, fordi de angriber vores identitet som borgere i et velfærdssamfund. Vi bliver måske også angste for, hvordan vores egne pårørende behandles på plejehjem, og så bliver vi mindet om, at vi en dag selv kan havne i den situation.

Vi må have visionerne synliggjort for en god ældrepolitik. Jeg ser ældreplejen er fanget i en ond cirkel. Om arbejdet opfattes det stadig som at have lav status. Den opfattelse kan ikke være mere forkert. Den skal vi have gjort op med én gang for alle.

Den franske filosof Jean-Francois Lyotard, har skrevet om systemer, som nogle gange er så optaget af at kontrollere sig selv, at der ikke er overskud til at give den ydelse, som systemet egentlig er til for. Derfor glæder det mig også, at Regeringen har fået en afbureaukratiseringsplan på benene. Jeg fristes til at sige, bedre sent end aldrig. Nu mangler vi bare at tidsregistreringerne fjernes, et omsorgsfag kan ikke måles og vejes.

Mange steder i ældreplejen får de ansatte beskrevet de ydelser, de skal levere, ned til mindste detalje. Jeg er helt med på, at der skal ske en central visitation af f.eks. hjemmehjælp. Men der må kunne skabes en bedre balance. Man kunne forestille sig en model, hvor der også var afsat tid til at være sammen med den ældre. Vi ved fra arbejdspsykologien, at stram styring uden plads til eget initiativ er nedbrydende. Det er helt ordinære betragtninger, men det skal åbenbart siges igen og igen.

Vejen til bedre ældrepleje går først og fremmest gennem en opkvalificering af social- og sundhedspersonalet. De skal have mulighed for at udvikle en ordentlig professionsdannelse.

I debatten er der også en indbygget forestilling om, at alt i ældreplejen kan køre perfekt, og at der aldrig sker fejl. Men sådan er virkeligheden ikke. Den vigtigste beskyttelse mod fejl og omsorgssvigt er, at der findes veluddannede medarbejdere, som kan supervisere hinanden, har personligt råderum og får støtte fra en leder, der ikke er låst bag et skrivebord.

Hvis ikke der gøres noget mere for at gøre ældreplejen til en attraktiv arbejdsplads, ser fremtiden til gengæld sort ud.

Det er efter min mening overset, at omsorgssektoren er en meget vigtig søjle i vores velfærdssamfund. Hvis ikke vi har en velfungerende offentlig ældrepleje, så vil de dårligst stillede gamle være fortabt i fremtiden.

Ingen ønsker sig vel tilbage til den tid, hvor de svageste ældre var helt afhængige af de pårørende.

Etikdrøftelser kan skabe tilfredshed i ældreplejen

2009-10-12T11:54:36Z

Drøftelser om etik kan gøre en forskel både for de ældre og handicappede, men så sandelig også for personalet.

Marian Geller, Udviklingssygeplejerske, Master i Etik, MEVO, Regionsrådsmedlem (V)

Byråds- og Regionsrådskandidat

Arbejdet i ældreplejen stiller de ansatte i etiske dilemmaer. Hvad er rigtigt og forkert? - hvilke valg skal træffes i en travl hverdag. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot med faglige kvalifikationer, der skal også fokuseres på de bløde værdier såsom moral og etik.

Etikdrøftelser kan være med til at skabe kvalitet i arbejdet til gavn og glæde for den ældre og personalet. Mange steder har etikdrøftelser været med til at skabe tilfredshed hos alle involverede - dette er dokumenteret ved tilfredshedsundersøgelser. Jeg tror på, at etikdrøftelser som anvendt redskab, kan skabe større tilfredshed hos personalet, og det vil igen betyde bedre kvalitet for de ældre.

Når etiske problemstillinger drøftes giver det tid til refleksion, som igen giver tid og rum til fordybelse. Tid til refleksion er vigtig for de ansatte i en meget travl hverdag. Drøftelserne giver også personalet anerkendelse af, at det at være forskellige og have forskellige holdninger til samme sag er helt legalt, bare man i sidste ende finder sammen om et gangbart fælles værdisæt.

Etikdrøftelser gør personalet mere bevidste om at være lydhør for den ældres livshistorie og ønsker for fremtiden. Man får diskuteret de ældres rettigheder, som ligger mig meget på sinde. Desuden bruges fagligheden som råd og vejledning og ikke som "magt".

De overordnede og helt basale dilemmaer blandt personalet er i følgende situationer:

•1) Skal der gribes ind eller ej? (omsorg kontra omsorgssvigt)

•2) Hvad skal vægtes i den enkelte situation? Det faglige ansvar eller ældres rettigheder?

•3) Skal der i enkelte situationer styres/tvinges eller skal respekten for den enkelte håndhæves?

•4) Hvem skal tilgodeses? Personalets arbejdsforhold (APV) eller de ældres rettigheder?

Tit og ofte ender disse diskussionsmøder med, at der skal gøres ALT for at tilgodese de ældres rettigheder.

Den tid der skal bruges på etikdrøftelser kommer altså alle til gode. Men der skal være tid og ressourcer. Derfor må vi også forlange, at de penge som Regeringen afsætter til Ældre- og handicapområdet også bruges der. Hvis vi mener vi vil de ældres, de handicappedes og deres personale det bedste, så må vi som politikere også være parate til at gå nye veje.

Et nyt klagesystem er tiltrængt

2009-10-02T18:37:58Z

Det danske klagesystem har 20 år på bagen!

Jeg får flere patienthenvendelser hver måned. Mange af henvendelserne kommer fordi patienten på én eller anden måde føler sig overhørt, både på det sygehus hvor klageren i første omgang har henvendt sig, og dernæst hos patientvejlederne. Der er bred politisk enighed om, at patientklagesystemet skal revideres, men der er mange knaster omkring hvordan. De Danske Regioners seneste udspil, som kommer, trods man ved, at vores Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) netop snart barsler med et nyt udspil, har i den grad overhørt patienterne. De er slet ikke blevet hørt! Det mener jeg er en meget stor fejl.

Hvert år vil omkring 60.000 mennesker, der er indlagt på et dansk hospital, blive udsat for ting, der går galt under opholdet. Det kan være fejl fra personalets side, et stykke udstyr, der bryder ned, eller en anden utilsigtet hændelse. Det kan også være lange ventetider, hvor patienterne ikke får oplyst de rettigheder som de har krav på.

Når disse patienter vil klage over behandlingen eller vil søge om erstatning for en skade, møder de et klagesystem med 20 år på bagen. Klagesystemet har ganske enkelt ikke fulgt med den udvikling der har været på området. Et eksempel kan være at der i flere omgange er vedtaget maksimale ventetider på for visse kræftsygdomme, men klagesystemet er ikke i stand til at behandle klager fra patienter, hvis behandling ikke er sat i gang inden for den garanterede periode.

Jeg er fortaler for, at vi får en patientombudsmand. Han/hun skal være første led, der modtager alle klager. Desuden skal der ske en ændring med hvor patientvejlederne er placeret, de skal ikke være ansatte i Regionerne, og de skal heller ikke være "hoveddør" til klagesystemet. Det svarer til, at politiet undersøger sig selv i klagesager. Derudover skal vi undgå at patienterne skal henvende sig så mange forskellige steder, som er tilfældet i dag.

Samtidig med skal patienten efter min vurdering spille en langt større rolle. Man skal bruge patienternes viden og erfaring, og de skal have en mulighed for at kunne blive inddraget som erfaringsperson. Altså et klagesystem som langt mere skal bygge på dialog end det nuværende. Så systemet trænger i den grad til en modernisering, og jeg vil se frem til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen forslag.

Marian Geller Regionsrådsmedlem (V) Regions- og byrådskandidat

Akutbilen i Hals-området

2009-08-09T17:15:13Z

Forslag til Sundhedsplan som nu er i offentlig høring, fjerner akutbilen fra Halsområdet i dagtiden. Regionsrådet tager endelig stilling d. 18. august.

Region Nordjylland foreslår i den nye Sundhedsplan at akutbilen, som er placeret i Hals, og som dækker hele Aalborg Nordøst, samt Dronninglund, Asaa og Melholt, Egense og Storvorde, skal erstattes med en ambulance.

Man siger det er en forbedring, og socialdemokraterne med Bent Sørensen (S) i spidsen siger det samme. Utroligt, når samme Bent Sørensen i år 2000, da han var borgmester i Hals Kommune udtalte til medierne, at akutbilen var fremtiden, og en klar forbedring af beredskabet.

Siden har mange mennesker gjort brug af vores akutbil. Den er fremme i løbet af 5 til 10 min. og den bliver i vores område. Den kører ikke andre steder hen. En ambulance vil vi derimod ikke have i området ret længe af gangen. Den indgår i beredskabet i hele Regionen, og den kører væk i flere timer af gangen. Vi vil derfor vende tilbage til lange responstider som vi så før i tiden.

Argumenterne for det skulle være en forbedring holder ikke. Forvaltningen og socialdemokraterne har taget fejl. En meget stor underskriftindsamling løber i øjeblikket af stablen.

Min holdning er at ambulancen skal være velkommen, men ikke på bekostning af akutbilen.

Hals Havn

2009-08-09T17:04:29Z

Teknisk Forvaltning har givet mig medhold. Lokalplan 5.23 giver ikke privat ejer tilladelse til at lave en betalt parkeringsplads på Hals Havn

En privat ejer har uden tilladelse oprettet en betalingsparkeringsplads på Hals Havn. Den bondefanger gæsterne, da man ikke kan se det skulle være en parkeringsplads, da området ligger hen som bar brakmark. Murbrokker, beton og andet flyder på grunden, og man tror ikke man skal betale for at holde der. Derimod er der fine markerede både som man frit kan benytte, men på de pladser tror gæster de skal betale for at holde. Det er simpelthen uacceptabelt.

Heldigvis får ejeren nu påbud om at fjerne skilte og andet fra området. Det næste stridsspørgsmål bliver så hvordan området kan henlægges til ejer har tænkt sig at bygge.

Det er min holdning, at når Kommuner sælger grunde på rekreative områder som Hals Havn, skal der stå i skødet en tidsfrist på hvornår der skal bygges, og hvordan jorden skal holdes indtil da.

Vores store indsatsområder i landdistikterne er at vi ikke har områder der får fysisk forfald. Det bremser vores vækst, både beboelsesmæssigt og erhvervsmæssigt.